Hver gang jeg passerer dem, mærker jeg først en jublende glæde og så et sørgeligt lille stik af misundelse. Over deres liv og deres fællesskab. Først om formiddagen, når de de sidder på bænkene på plazaen under skyggende træer eller står i grupper et eller andet sted i gaden.
Kvinderne på deres vante plads ivrigt sludrende, mændene i deres ende af byen tavst kiggende med høflige nik med kasket eller stråhat til forbipasserende og med spredte bemærkninger til hinanden.
Dette er en klumme. Klummen er udtryk for skribentens holdning.


























