Til lykke til dronning Margrethe II. Og til lykke til danskerne. Hun blev 80 år og virker som en regent, hvor kræfterne snildt rækker til at køre i trillebør fra Malmø til Haparanda. Vi andre fik retten til at gå til frisør. Hurra.
Men bag de gode nyheder om, at Danmark stille og roligt vender tilbage til en normaltilstand, gemmer sig en dybt aparte politisk virkelighed. For tænk, at smittetrykspromiller er blevet den hårdeste valuta i dansk politik. Det er en møntfod, der på godt og ondt bærer statsminister Mette Frederiksens signatur. Med Statens Serums Instituts beregninger i hånden har hun nemlig bevilget Folketinget indflydelse på, hvordan vi går fra et smittetryk på 0,6 til 0,8. Som Frederiksen sagde: »Det er som et puslespil, hvor rammen er givet af de sundhedsfaglige hensyn«.
Værsgo, Jakob Ellemann, Søren Pape, Morten Østergaard, Pia Olsen Dyhr, Pernille Vermund, Alex Vanopslagh, Pernille Skipper og Kristian Thulesen Dahl, nu er tiden kommet til, at I kan rykke med jeres sparsomme brikker.
Før havde vi et finanspolitisk råderum, og vores folkevalgte kunne vælge mellem skattelettelser eller velfærd. Alt efter hvordan den strukturelle balance hang sammen. Hvor absurd det end lyder, har vi i dag fået et smittetryksråderum. Altså en politisk målestok for, hvor meget vi kan åbne samfundet og dermed øge udbredelsen af covid-19, uden at det overskrider de sundhedsmæssige strukturelle balancer. Det, som fagfolk kalder antallet af intensivsengepladser, respiratorer og personaleressourcer.
Det er morbidt i ordets fulde betydning. Men sandheden. Og søreme, om vores folkevalgte ikke har smøget ærmerne ivrigt op. Det med at bruge løs af et råderum er de alle som én mestre i. Dansk Folkeparti ville betænke de ældre. Flere besøg. Men det er dyrt, for mormor og bedstefar er en udsat gruppe. SF og Radikale Venstre har begge et blødt og konkurrerende punkt for efterskoler og højskoler. Hvad mon det koster i vores nye møntfod, at unge mennesker udveksler andet end fnat og lus? Der blev regnet. Det var uansvarligt. Og Liberal Alliance, Venstre og Konservative har kæmpet med en sjældent ideologisk glød om at få lov til at åbne nationens frisørsaloner, det folkelige symbol på et liberalt erhverv anno 2020. Det er, som det plejer.
Der skete en fejl, prøv igen senere
Der skete en fejl, prøv igen senere eller søg hjælp via vores kundecenter
Bliv en del af fællesskabet på Politiken
Det koster kun 1 kr., og de hurtigste er i gang på under 34 sekunder.
Prøv nuEr du under 30 år og udeboende? Få halv pris her
Allerede abonnent? Log ind her
Skriv kommentar