Klumme afNoa Redington

Statsministeren er blevet danskernes Mette og håndterer coronakrisen dybt imponerende. Men hendes succes afslører også omkostningerne ved at have en etpartiregering.

Noa Redington: Værsgo, Ellemann, Pape, Skipper & Co., nu er tiden kommet til, at I kan rykke med jeres sparsomme brikker

Lyt til artiklen

Til lykke til dronning Margrethe II. Og til lykke til danskerne. Hun blev 80 år og virker som en regent, hvor kræfterne snildt rækker til at køre i trillebør fra Malmø til Haparanda. Vi andre fik retten til at gå til frisør. Hurra. ​​​​​​

Men bag de gode nyheder om, at Danmark stille og roligt vender tilbage til en normaltilstand, gemmer sig en dybt aparte politisk virkelighed. For tænk, at smittetrykspromiller er blevet den hårdeste valuta i dansk politik. Det er en møntfod, der på godt og ondt bærer statsminister Mette Frederiksens signatur. Med Statens Serums Instituts beregninger i hånden har hun nemlig bevilget Folketinget indflydelse på, hvordan vi går fra et smittetryk på 0,6 til 0,8. Som Frederiksen sagde: »Det er som et puslespil, hvor rammen er givet af de sundhedsfaglige hensyn«.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her