Coronakrisen har det det med at vise de værste og de bedste sider af menneskeheden. Egoisme og grådighed står over for solidaritet og selvopofrelse, som vi konstaterer det alle steder og på alle kontinenter. Den forstørrer som en lup fænomener, vi kender i forvejen.
Tag for eksempel den professionelle fodbold. Den ligger som stort set alt muligt andet helt stille. Men der sker meget bag scenen, som får selv en hærdet tilhænger til det ene øjeblik at sige bravo for i det næste at vende sig bort i foragt for klubejere og ledere, der år efter år hælder gigantiske beløb i ofte middelmådige spillere og deres agenter, og som nu beder om offentlig støtte.
Dette er en klumme. Klummen er udtryk for skribentens holdning.




























