Forleden rodede jeg mig ud i en længere Facebook-debat om fremtiden efter corona. Den slags skal man generelt holde sig fra – positionerne bliver hurtigt ekstremt tilspidsede, og ingen giver sig en tøddel på holdningerne alligevel.
Men noget er så vigtigt, at man ganske enkelt ikke kan lade være. Her handlede det nemlig om noget af det, jeg finder allermest sørgeligt ved hele krisen: de lukkede grænser og de strandede fly overalt i verden. Den blå himmel har været en trøst i karantænen, men jeg savner de hvide flystriber og deres lokkende løfter om eventyr og oplevelser.
Dette er en klumme. Klummen er udtryk for skribentens holdning.




























