0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

De lukkede grænser giver mig klaustrofobi

At rejse er ikke bare en luksus. Det er helt centralt i dannelsen. Det er på rejsen, man bedst ser, hvordan verden hænger uløseligt sammen.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
Thomas Borberg
Foto: Thomas Borberg
Klummer
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER
Klummer
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Forleden rodede jeg mig ud i en længere Facebook-debat om fremtiden efter corona. Den slags skal man generelt holde sig fra – positionerne bliver hurtigt ekstremt tilspidsede, og ingen giver sig en tøddel på holdningerne alligevel.

Men noget er så vigtigt, at man ganske enkelt ikke kan lade være. Her handlede det nemlig om noget af det, jeg finder allermest sørgeligt ved hele krisen: de lukkede grænser og de strandede fly overalt i verden. Den blå himmel har været en trøst i karantænen, men jeg savner de hvide flystriber og deres lokkende løfter om eventyr og oplevelser.

Jeg længes som en besat efter at kunne rejse og opleve igen og argumenterede på Facebook for, at det er afgørende, at vi så hurtigt som overhovedet muligt kommer ud i verden igen.

Det var der mildt sagt ikke enighed om i tråden; hvad skulle jeg med lange rejser til eksotiske lande, når jeg kunne få det mindst lige så skønt ved Vadehavet eller på en smuttur til Harzen? Var det ikke bare mig, der var en forvænt halvgammel næsten-boomer, der ikke fattede alvoren i coronakrisen? Og for resten, hvad med klimaet? Havde jeg egentligt tænkt på det? Eller var memoet gået tabt i indbakken?

Jo, det havde jeg faktisk tænkt på. Og jeg kan sagtens se, at der var noget helt skævt ved de ekstremt lave flypriser inden coronakrisen.

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Prøv Politiken i 30 dage for kun 1 kr.

Få adgang til hele Politikens digitale univers, og læs artikler, lyt til podcasts og løs krydsord.

Prøv Politiken nu

Annonce

Læs mere

Annonce

For abonnenter