Lyt til artiklen
I begyndelsen af foråret vejrede jeg morgenluft. Godt nok var hele verden lammet. Men midt i coronaens sorte skygge, var der en sprække af håb for klimaet. Nasas satelitbilleder afslørede, at tunge smogskyer lettede over kinesiske fabriksbyer. Himlen blev klar og luften ren i storbyer. Horder af krydstogtsturister og lydsporet af rullekufferter forsvandt fra Venedig, Barcelona og København.
Jeg håbede, at når vi først havde oplevet den rene luft og faldende trafik, ville vi aldrig mere tilbage til den kvælende forurening. Til det sindssyge hamsterhjul, der handler om at producere, forbruge, smide væk og starte forfra. Det var et wakeupcall. Et momentum for at gå en ny vej.
