I sin tiltrædelsestale på Capitol Hill for fire år siden beskrev Donald Trump landets tilstand som »et amerikansk blodbad«. Fire år senere kunne det, samme sted, takket være præsidenten selv, være blevet virkelighed.
»Aldrig har en amerikansk præsident begået et større forræderi mod sit embede og sin ed til forfatningen«, erklærede Elisabeth Cheney, en af republikanernes få modige ledere i Kongressen. Hendes far, den ikke just venstresnoede Dick Cheney, var som republikansk fyrtårn George W. Bushs vicepræsident i otte år.
Advokaten Elisabeth Cheney formulerede sig med omhu. Hun udtaler sig ikke om politik. Hun taler om forfatningen. Det er to forskellige ting. En demokratisk forfatning er urokkelig. Den kan tolkes af domstolene, men er hævet over politik. Krænker en præsident eller en minister forfatningens ånd og lovens bogstav, må folkevalgte nødvendigvis – i respekt for retsstaten – rejse en rigsretssag.
Trump er den første præsident, der hele to gange stævnes for en rigsret, først for landsforræderi, nu for højforræderi. Beviserne ligger på den flade hånd. Senatets republikanere afviste den første sag i februar i fjor og gør det vel igen – til skade for tilliden til domstole og politik. I USA er retsvæsnet, selv Højesteret, politiseret.
Der skete en fejl, prøv igen senere
Der skete en fejl, prøv igen senere eller søg hjælp via vores kundecenter
Bliv en del af fællesskabet på Politiken
Det koster kun 1 kr., og de hurtigste er i gang på under 34 sekunder.
Prøv nuEr du under 30 år og udeboende? Få halv pris her
Allerede abonnent? Log ind her
Skriv kommentar