Få ting i tilværelsen er skønnere end at sætte sig ind i et tog på vej ud i verden. En civiliseret rejsemåde, behagelig, tænksom og charmerende.
I efterårsferien havde jeg selv glæden af at suse til Hamborg med børnene og nyde det danske landskab set gennem et trygt togvindue. At tage toget til Hamborg frem for at flyve derned var en fuldkommen no-brainer – billigere, mindst lige så hurtigt og meget, meget mere komfortabelt og hyggeligt. Uendelig meget rarere end at flyve, stuvet sammen som kvæg og med al tiden opdelt i nyttesløse intervaller mellem check-in, sikkerhedstjek, venten ved gaten etc.
Dette er en klumme. Klummen er udtryk for skribentens holdning.




























