Jeg var virkelig ængstelig i marts 2020. Da Mette Frederiksen lukkede landet, sad jeg alene på et yogasted i Thailand og havde det pludselig ikke spor zen. Til trods for at smittetallene på det tidspunkt ikke var ret høje i Thailand, tog jeg det pludselig vanvittigt alvorlig, fordi vores statsminister talte med så store bogstaver.
»Vi står på ubetrådt land. Vi står i en situation, som ikke ligner noget, vi har prøvet før«, sagde hun med den alvorstunge tone, vi siden hørte hende bruge på utallige pressemøder. Alt, hvad jeg ellers har af anlæg for ængstelig overtænkning og hypokondri fik frit løb.
Dette er en klumme. Klummen er udtryk for skribentens holdning.

























