I morgen er det palmesøndag, og så begynder festen ellers. Først kommer den liflige påskeferie, og så er foråret ellers tæppebombet med herlige helligdage, som med en lille smule kreativitet og feriedage kan blive til skønne småferier. Pinsen og Kristi himmelfart følger hurtigt efter, og så er det også ved at være sommer.
Ingen klager herfra over, at der er fridage og afslapning forude i horisonten. Efter en dansk vinter fortjener vi allesammen noget lys, luft og frihed. Men som altid er det dybt mærkværdigt, at det, som er begrundelsen for ferien, er diverse kristne begivenheder. Der er noget fuldkommen anakronistisk og meget lidt multikulturelt over at bo i et land, hvor alle har fri, fordi den kristne frelser døde og ifølge fortællingen genopstod.
