Ingen aner, hvad Inger Støjberg vil politisk. Ud over at blive minister i en borgerlig regering.
Det står klart efter en uge, hvor formanden for Danmarksdemokraterne meldte sig klar til regering efter en eventuel borgerlig sejr ved folketingsvalget. Jakob Ellemann-Jensen (V) og Søren Pape Poulsen (K) har tidligere slået fast, at de intet ser til hinder for at stå faddere til et ministercomeback uden historisk sidestykke. Støjberg har udstået sin fængselsstraf på to måneders ubetinget fængsel efter rigsretsdommen i januar, og derfor er tavlen visket ren, lyder argumentet.
Dette er en klumme. Klummen er udtryk for skribentens holdning.




























