Det har været en lærerig uge. Efter min leder om klimapolitik og Alternativets klimaordførers Theresa Scavenius’ erklæring om, at hendes eget CO2-forbrug ikke rigtigt betyder noget, blev offentliggjort på nettet i søndag, har jeg tilbragt nærmest al min vågne tid i debatter om det. Nu er stormen ved at løje af, så det er nærliggende at bruge pladsen her til at reflektere over debatten, hvor det vil være synd at sige, at alle har været enige med mig.
I min egen avis er min leder blevet kaldt idioti for puritanere af Svend Brinkmann, vores mediekommentator Søren Schultz Jørgensen kaldte den »grotesk«, og ude i det store medielandskab er Berlingske også kommet Scavenius til undsætning i både kommentarer og en leder. For slet ikke at tale om de mange mennesker, der har raset mod mig på Twitter og Facebook. Debat er en kontaktsport, og hvis man giver andre med grovfilen fra tid til anden, skal man selvsagt også kunne tåle filen selv. Og jeg har fået masser af opbakning både i kommentarer, kronikker, private e-mails, på sociale medier og andre steder. Debatten har tydeligvis ramt en nerve, og jeg håber meget, at den ruller videre.
