Mette Frederiksen skriver historie på flere måder med sin nye midterregering. For ud over at det efterhånden er mange år siden, vi har haft en regering hen over midten, er andelen af kvindelige ministre også historisk lav. Ud af de i alt 23 ministre er kun 8 kvinder. Det betyder en samlet andel på knap 35 procent kvindelige ministre. Til sammenligning var 48,3 procent af kvinderne i Lars Løkke I-regeringen kvinder. Så da regeringen i sidste uge trådte frem på Amalienborg Slotsplads, var der en ting, der glimrede i decembersolen, og det var kvindernes fravær.
Spørger man statsministeren selv, ved hun godt, at den er gal. I hvert fald sagde udtalte hun sig selv om det: »Jeg er ikke selv helt tilfreds. Men det ligger på nogenlunde samme niveau som den tidligere regering. Det var så også mig, der var ansvarlig for den. Så det er heldigvis ikke blevet værre«, sagde Mette Frederiksen til Ritzau, da hun blev spurgt om regeringens kønssammensætning.
Dette er en klumme. Klummen er udtryk for skribentens holdning.




























