Vi kender konklusionen, men vi kender ikke argumentationen. I over en uge har Mette Frederiksen afvist at forklare grundlaget for, at Statsministeriet pludselig valgte at frifinde departementschef Barbara Bertelsen for hendes rolle i minksagen.
Men torsdag stillede justitsminister Peter Hummelgaard (S) op til interview for at sætte tingene på plads. For også Justitsministeriets departementschef har fået fjernet sin advarsel med samme begrundelse som Barbara Bertelsen: En forhørsledelse med tidligere højesteretspræsident Thomas Rørdam for bordenden har erklæret sig uenig med Minkkommissionen i, at der var tale om en ulovlig instruks i juridisk forstand, da alle danske mink blev beordret aflivet på et pressemøde 4. november 2020.
Dette er en klumme. Klummen er udtryk for skribentens holdning.




























