Det kan føles så ensomt at sidde bag skærmen og forsøge at taste sig igennem til politikere og deres vælgere. Især når man skriver om sin egen mulighed for at overleve med handikap og som LGBTQ-person i en verden indrettet på andres præmisser. Det er sårbart, det er dødsens alvor, og det er så slidsomt, at man ikke kan gøre det alene uden at brænde ud. Aktivisme kræver fællesskaber, hvor vi sammen vender sorg og vrede til handling.
Den transformation kunne opleves 28. april, da tusindvis af mennesker forvandlede det grå vejkryds foran min gamle arbejdsplads Christiansborg til vild natur. Kunstfærdige insekter vajede på pinde, folk havde medbragt planter og sang ’Jeg ved en lærkerede’. ’Befri Jorden’ hed initiativet, der handler om netop retten til overlevelse – ikke bare for de mest privilegerede mennesker eller for mennesker i det hele taget, men for alle arter.
