Så gjorde han det igen. Børne- og undervisningsminister Mattias Tesfaye. Kongen af konkret tale ramte ren plade i politisk bullshit-bingo.
Hen over en lang weekend tæppebombede Tesfaye diverse medier med sine refleksioner over det danske uddannelsessystem. I denne avis varslede han store ændringer af folkeskolen. Det samme gjorde han i januar. Stort set identiske budskaber. Og igen med den nøje kalibrerede følgesætning: »Men man kan forvente en rolig, velovervejet ændring af folkeskolen«. Livrem og seler. Og alle kan ånde lettet op.
Det skal nok gå alt sammen. Som det plejer. Plus/minus et par læringsmål. Det hele blandet op med denne alt og ingenting-retorik, som Tesfaye mestrer så mesterligt. Sprogbillederne flyder i en lind strøm. Børnene fra Hirtshals og dem med syriske forældre. Naturfag, hvor man sprætter en fisk op og tager ud i naturen (hvorfor har ingen tænkt på det noget før?). Vi besøger en vikingelandsby i historie (igen: en original idé). Dertil de sædvanlige kvantificeringer af den omsiggribende teknokratisering: »Da jeg gik i skole, fyldte folkeskoleloven 10.000 ord. Nu fylder den 20.000 ord«. Om det er meget eller lidt, er uklart. Men det lyder godt.
Man fornemmer, at den er helt gal. Altså i folkeskolen. At en Kronik i Politiken er på 2.200 ord, og at folkeskoleloven ikke kan rummes i 4,5 Kronik, er vel egentlig meget betryggende. I denne sammenhæng selvfølgeligt småligt og surt. En detalje fra virkeligheden.
