Det er fem år siden, den forhenværende imam Ahmed Akkari og den forhenværende Jyllands-Posten-redaktør Flemming Rose første gang gav hinanden hånden. Det skete efter en Deadline-udsendelse, hvor Ahmed Akkari havde sagt personligt undskyld til Flemming Rose for sin rolle som en af de danske imamer, der i sin tid gav Muhammed-krisen luft under vingerne ved at opmuntre til shitstorm mod Danmark. Altså den samme krise, der førte til, at Flemming Rose også den aften kun kunne være med i DR-Byen under beskyttelse af PET-vagter.
Jeg var der, fordi jeg var vært, og kendte også Akkari, fordi jeg i 2006 havde redigeret en antologi om danske muslimers oplevelser af den krise, vi stod i; i den skrev den dengang 28-årige Akkari romantisk om sin rolle i den: »Måske er det egentlig en drøm om at være en af de store, som viser islams store, venlige, fredelige og optimistiske billede midt i en terrortid«.
Dette er en klumme. Klummen er udtryk for skribentens holdning.




























