I begyndelsen af 1900-tallet var Tyskland på beatet med udviklingen af de store zeppelinere. Ballonerne, der holdt de kæmpemæssige luftskibe i luften, blev i øvrigt lavet af blindtarme fra kreaturer. Til en zeppeliner gik der angiveligt 75.000 blindtarme, som blev syet sammen. I 2023 sidder den danske astronaut Andreas Mogensen i rummet, hvor han kom op på et døgns tid. Det gigantiske teknologiske spring mellem zeppelinerne og SpaceX er foregået over mere end 100 år.
Lige nu står ikke mindst medieverdenen over for en anden og meget, meget hurtigere teknologisk revolution. Den indtil videre hurtigste teknologiske revolution i den digitale tidsalder kan man uden tøven kalde den. Nemlig indtoget af kunstig intelligens, generativ AI, som ændrer den måde, vi oplever, skaber, får og bruger information på.
Dette er en klumme. Klummen er udtryk for skribentens holdning.




























