Den, der venter på noget godt, venter som bekendt ikke forgæves. Måske. Vi har i hvert fald ventet længe på økonomiprofessor Michael Svarer og hans ekspertgruppes bud på, hvordan en kommende CO2-afgift på landbruget skal skrues sammen. Men nu skulle det ske i de første dage af februar.
Vi taler om en månelanding. Ingen andre lande har indført den type afgift, og skal vi forstå Svarer korrekt, er der al mulig grund til at finde elastikmålet frem. Professoren taler om »en kæmpe usikkerhed«. Meget betryggende. Mest grundlæggende: Hvor meget lavbundsjord har vi i Danmark? For 10 år siden lød estimatet på 170.000 hektar. I dag er vi nede på 118.000 hektar. Det er ufatteligt mange ’fodboldbaner’, der er forsvundet i matematikkens vildnis.
Dette er en klumme. Klummen er udtryk for skribentens holdning.


























