»Jeg har egentlig for lang tid siden truffet en beslutning om ikke at deltage i udlændingepolitiske interviews på P1 Morgen, fordi de simpelthen bliver så ladet«, sagde Frederik Vad i denne uge i morgenradion i et interview, som man vil kunne studere længe på landets journalistuddannelser, hvis man vil forstå, hvorfor det i disse år bliver sværere og sværere at udføre et egentlig magtkritisk interview.
Værten Cecilie Lange ville have Frederik Vad til at svare på spørgsmål om hans meninger om, at job og uddannelse ikke i sig selv garanterer succesfuld integration. Frederik Vad ville hellere tale om Özlem Cekic’s meninger. Han var, fornemmede man, offer for en sammensværgelse: Orkestreret af DR, der hellere ville deltage i »the Özlem Show« end gå kritisk til hende. Helt irrelevant virkede det for ham, at det jo i denne sammenhæng er ham, der repræsenterer et regeringsparti og derfor ham, der har magten. Og det udstillede en ubekvem sandhed om magtens selvopfattelse for tiden:
