En tjener i Tivolis Bodega og Vinstue sagde forleden til en ammende kvinde: »Det kan du godt pakke væk, det der«.
Kvinden pakkede væk, men gik hjem og skrev om oplevelsen på websiden slyngebarn.dk: »Jeg er dybt forarget, især over den måde, han sagde det på (...) Det endte så med, at vi måtte efterlade vores mad, som vi lige havde købt«. Indlægget blev også lagt på Tivolis Facebook-side, og i løbet af få timer var der langt over 1.000 kommentarer.




























