Jeg har det med Klaus Rifbjerg, som han selv havde det med dronning Margrethe: drømmer om ham.
Rifbjerg er for mig (og sikkert for en stor del af den danske befolkning) en form for naturfænomen. Han er noget arketypisk, en del af underbevidstheden på linje med drager, Ødipus, jernbanespor, atlanterhavsdampere, kameler, vandmænd og andre psykedeliske gopler.




























