Dansk presse bliver p.t. tæppebombet af reklamer for det amerikanske jagerfly Super Hornet. Boeing-fabrikkerne vil gerne sælge os maskinen, der er »20 milliarder billigere«, skaffer »10.000 arbejdspladser« og »virker fra dag ét«.
Arbejdspladserne virker endda fra dag nul og minus ét, hvis vi regner reklame- og lobbybranchen med, for aviser på net og print bugner allerede af Boeing, og googler man noget, der bare ligner kamp- eller jagerfly, knalder Google annoncen for Super Hornet op øverst med et ordentligt båt i hornet.




























