Vi lever i paradoksernes tidsalder. Aldrig har verden været mere globaliseret – sjældent har nationalstaternes valg været mere nationalistiske. Aldrig har klimaforandringernes varme- og vandstandsstigninger været tydeligere – sjældent har verdens samlede indsats være mere utydelig.
Den nye verdensorden har bragt centrum-venstre i krise. Næsten overalt i Europa prygles de partier og strømninger, der har opbygget velfærdsstaterne, af nationalistiske populister, venstreorienterede fantaster eller ideologiske neoliberalister. Ved det hollandske valg i maj blev socialdemokraterne nærmest udraderet, i Tyskland har SPD øjensynligt ikke en chance for at vinde kanslerposten senere på måneden, og i Norge kan Arbeiderpartiet meget vel tabe mandagens stortingsvalg.
