Fra denne måned er to store modernister røget ud af skolens litteraturkanon. Den ene er Klaus Rifbjerg, der akkurat nåede at erfare, at hans forfatterskab ikke længere er obligatorisk. Den anden er Martin A. Hansen, der tilbage i den alvorlige efterkrigstid var en dominerende kulturskikkelse.
Hans mest berømte udgivelse, ’Løgneren’, er blandt de bedste danske bud på skønlitterær eksistentialisme. Bogens antihelt er ikke nogen gemen løgner, men han er heller ikke sand. Han putter sig og pimper i skjul af altervinen og begærer Annemari uden for alvor at bekende sig til kærligheden eller tage del i livet.




























