I august begyndte Weekendavisen, hvad der efterhånden har udviklet sig til en kampagne mod manden bag ’Amerikanske billeder’, Jacob Holdt.
Fotografen med den lange skægfletning beskyldes for ikke at have været til stede ved slaget om Wounded Knee i 1973, som han ellers beskrev, som var han der selv. Dertil kommer, at han ukritisk viderebringer en af sine kilders alder som 134, selv om det ikke er rigtigt.




























