Det er på trapperne« og »det er i pipelinen«. Sådan lyder det, hvis nogen spørger, hvad børne- og undervisningsminister Christine Antorini (S) har tænkt sig at gøre ved den triste kendsgerning, at omkring hvert femte unge menneske skal fægte sig frem i tilværelsen uden at kunne læse, skrive og regne godt nok til at kunne klare en uddannelse efter skolen. Variationer over samme svar er blevet gentaget utallige gange de seneste måneder. Og bliver det igen i dagens avis. Selv om der længe har været planer klar for en ny fleksuddannelse, en reform af erhvervsuddannelserne og på lidt længere sigt af folkeskolen, er de stadig ikke realiseret.
Den pipeline, planerne sidder fast i, er især linjen mellem Ministeriet for Børn og Undervisning og Finansministeriet. Det skyldes årtiers nid og nag mellem de to ministerier. Men det skyldes også, at skiftende regeringer har brugt mange penge på initiativer for at få flere unge godt fra skole til uddannelse. Uden at resultaterne hidtil har været imponerende. Ifølge seneste tal stopper knap hver anden elev, der starter på en erhvervsuddannelse. Målet om, at 95 procent af ungdomsårgang skal have en uddannelse efter folkeskolen, er lysår væk. Det forsinker også processen, at målsætningen koordineres i et udvalg med ikke mindre end syv ministre. Ligesom mange kokke fordærver maden, bliver politisk arbejde sjældent hurtigere af, at mange ministre rører i de politiske gryder.
