0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Det danske uddannelsessystem har fået hedeslag

Årets optag og kritikken af studievejledningen er udtryk for et usammenhængende uddannelsessystem og en kløft mellem kvalifikationer og ambitioner.

Jacob Fuglsang
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Det danske uddannelsessystem har en alvorlig sygdom, som kan kaldes for ondt i overgangene. Det går galt, når børn og unge mennnesker skal fra skole til ungdomsuddannelse, siden fra ungdomsuddannelse til vidergående uddannelse og endelig fra uddannelse til arbejde.

Årets optag på de videregående uddannelser får sygdommen til at slå ud, som om temperaturen blev taget på Fanden selv. Inflation i karakterkrav, afviste ansøgere og kritik af manglende vejledning er forskellige udtryk for samme problem: En kløft mellem kvalifikationer og ambitioner i overgangene mellem skole og uddannelser.

Hvis problemerne alene betragtes som knyttet til gymnasier og til optagelseskriterierne på de videregående uddannelser, risikerer man at begå samme fejl, som de ansvarlige politikere har gjort i årevis: Nemlig at lave lappeløsning på lappeløsning, som svarer til at behandle et åbent benbrud med ligtorneplaster.

Tag bare årets håbefulde ansøgere. Følges deres vej til realitetschokket, hvor de for første gang møder uddannelser med en lukket dør, giver det et billede af systemets selvmodsigelse og signalforvirring.

Med enkelte undtagelser er der to veje ind på en videregående uddannelse: Kvote 1, hvor pladserne fordeles efter karaktergennemsnit, og kvote 2, hvor der ud over karakterer tages hensyn til erhvervsarbejde, frivilligt arbejde og lignende.

De færreste vil modsige, at der er sammenhæng mellem høje karakterer og evnen til at komme godt igennem en videregående uddannelse. Men karakterkvotienterne i optagelsessystemet findes ikke ud fra en vurdering af, hvad studierne kræver. Nej, de er afhængige af, hvor mange som søger, og antallet af pladser. Så de populære studier kræver høje karaktergennemsnit, og mindre populære studier har ingen karakterkrav, selv om de kan være nok så krævende.

På positivsiden kan optagelse gennem karaktergennemsnit siges at være en enkel og billig måde at fordele et attraktivt velfærdsgode på. For ligegyldigt hvor mange ekstra studiepladser universiteterne opretter, vil der være kø ved de mest populære uddannelser. Men som beskrevet i dagens avis har det en bagside. Det fører til karakterfiksering på gymnasierne, hvor det ikke handler om at blive dygtigst i de fag, som studiet kræver. Nej, det handler derimod om at vælge de fag, som kan give høje karakterer.

Knopskydninger
For at rette op på de negative sider af karaktergennemsnit som fordelingsnøgle kræver flere videregående uddannelser særlige gymnasiefag på bestemte niveauer. Helt rimeligt. For det giver ikke mening at læse for eksempel statistik, hvis ikke matematikkens grundregler sidder på rygraden. Problemet er bare, at med det pres, der er på karaktergennemsnittet, kommer de krav typisk til vige for hensynet til at få et højt gennemsnit. Gymnasieelever vælger fag taktisk og tager så de krævede fag som suppleringskurser, lige efter de har stået under blokvognens bøgegrene. Hver fjerde student tog sidste år et eller flere suppleringskurser, og det tal bliver formentlig endnu højere, eftersom kravene til karakterer på de mest populære studier ventes at stige frem til 2017.

Dertil kommer de indførte knopskydninger på systemet, som betyder, at studenter kan gange deres gennemsnit med 1,03, hvis de tager et højniveaufag mere end krævet, og 1,06, hvis de tager flere højniveaufag. Endelig kan de gange med 1,08, hvis de starter på en videregående uddannelse højst to år efter studentereksamen.

Forvirret? Det er mange studieansøgere også. Spørgsmålet melder sig, om det er vejledningen eller selve optagelsessystemet, som er problemet.

For at gøre forvirringen total findes også kvote 2. Den tidligere regering begrænsede optaget ad denne vej til højst 10 procent af pladserne. Men den nuværende regering har ladet det være op til uddannelserne, hvor mange de vil optage efter andre kvalifikationer end karakterer.

Flere har i den forløbne uge talt for at optage endnu flere ad denne vej, fordi det giver den mulighed for individuel vurdering, som kvote 1 savner. I den pulje er det muligt for uddannelserne at vælge de ansøgere, som de mener bedst lever op til kravene på uddannelsen.

Men kvote 2 har nogle ulemper, som navnlig embedsmænd i Finansministeriet hæfter sig ved. For det første forsinker det ansøgere, som risikerer at bruge flere år på at kvalificere sig til en uddannelse. Dermed bliver kandidaterne ældre og altså senere skatteborgere, og det giver bekymrede rynker hos dem, som skal have Danmark A/S til at løbe rundt. Et stort optag via kvote 2 har også den utilsigtede konsekvens, at karakterkravene i kvote 1 bliver højere, fordi der bliver færre pladser at fordele efter karaktergennemsnit.

Propfyldte uddannelser
Optagelsessystemet indvirker på undervisningen i gymnasierne, fordi elever risikerer at blive karakteropportunister frem for videbegærlige elever. Men det går også den anden vej. Gymnasierne er på vej til at blive en næsten obligatorisk del af skolegangen og meget få bliver afvist ved indgangen. Det giver problemer, fordi undervisningen peger i retning af en videregående uddannelse.

Så er vi tilbage ved et uddannelsessystem med ondt i overgangene. Når elever kommer galt ud af skolen og havner på gymnasiet uden at have kvalifikationerne til at komme godt videre, giver det ekstra pres på de videregående uddannelser, og det giver akut mangel på håndværkere i fremtiden. Vi er også tilbage ved kløften mellem kvalifikationer og ambitioner. Når unge kan vade næsten uhindret ind på et studieforberende gymnasium, kan man ikke fortænke dem i at tro, at de skal starte på et studium.

Der bliver nok at tage fat på, hvis politikerne vil andet og mere end lappeløsninger.

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Prøv Politiken i 30 dage for kun 1 kr.

Få adgang til hele Politikens digitale univers, og læs artikler, lyt til podcasts og løs krydsord.

Prøv Politiken nu

Annonce

Læs mere