Tid kan som bekendt være en drilsk størrelse. Ikke mindst i politik. Hvis et initiativ siges at komme efter sommerferien, kan det nemt blive midt i september. Og midt i september kan pludselig blive til begyndelsen af oktober. Sådan er det gået med regeringens udspil til en reform af de uddannelser, der skal gøre kommende generationer klar til job som for eksempel smed, frisør eller tømrer. Udspillet var efter flere udskydelser planlagt til at komme medio september, men ventes nu først at komme lige op til eller lige efter statsministerens åbningstale til Folketinget i oktober. De mange udskydelser og drypvise lanceringer af udspillets elementer vil fjerne en del af nyhedsværdien i regeringens vigtigste slagnummer dette efterår. Til gengæld betyder den lange lancering, at det vil blive en politisk overkommelig opgave at samle et bredt flertal for en reform, for der tegner sig allerede opbakning til flere elementer. Vanskelighederne begynder først for alvor, når reformen skal føres ud i livet. Her vil det vise sig, at reformen rækker som en skrædder i helvede i forhold til at løse de problemer, det i Danmark volder at få unge godt fra skole til uddannelse og arbejde. Hvad vil regeringen? Regeringens udspil kommer som omtalt i Politiken i går til at indeholde krav om, at elever på erhvervsuddannelser skal have bestået dansk og matematik i skolens afgangsprøve. Der bliver en mulighed for en kattelem i form af optagelsessamtaler og prøver. Desuden vil elever, der selv har en praktikplads på hånden, kunne starte uden at opfylde adgangskravene. I praksis vil kravene ikke få den store betydning på ungdomsuddannelserne eller mindske det store frafald væsentligt, som tænketanken Kraka redegør for i en ny analyse. Effekten mindskes af, at erhvervsskoler med få elever vil gøre kattelemmen til bogligt svage meget stor, fordi de får penge per elev. Til gengæld vil adgangskravet være et signal til elever og lærere i skolens ældste klasser om, at karakterer betyder noget, og at det har en konsekvens, hvis elever vælger at bruge skoledagen i det lokale storcenter i stedetfrem for i klasseværelset. Udspillet vil også foreslå at inddele eleverne efter alder. De 15-16-årige, der lige har forladt folkeskolen, skal begynde på et ungespor på erhvervsuddannelsen. Her vil der være et basisforløb, hvor de ud over at prøve kræfter med forskellige uddannelsesretninger vil blive en del af et ungdomsmiljø. På et voksenspor skal elever, der er i 20’erne, kunne få merit for arbejds- og uddannelseserfaringer og kunne gennemføre deres erhvervsuddannelse på kortere tid. På lignende vis vil der blive såkaldte turbospor, hvor de dygtigste kan komme hurtigere igennem og blive udfordret mere, end de bliver i dag. Basisforløbet flugter med erhvervsuddannelsernes eget ønske til en reform. Det vil også betyde, at de unge skal vælge mellem fire indgange: fødevarer, sundhed, teknik eller merkantil, hvor de i dag skal vælge mellem 12. Hvad med resten? Det måske mest brændende spørgsmål er, hvad der skal med dem, der i dag falder fra deres uddannelse, og dem, som i fremtiden får nej ved indgangen. Som del af reformen vil regeringen komme med et bud på en ny uddannelse, som hidtil har haft det ufolkelige navn ’fleksuddannelse’. Uddannelsen bliver sat til at vare højst to år. Den kan sammensættes af kortere eller længere perioder i praktik eller på produktionsskoler, som er praktisk rettede skoleforløb til elever, der ikke kan optages på en uddannelse. Spørger man på Christiansborg, hvad fleksuddannelsen uddanner elever til, er det til virksomhedsassistent eller en form for specialarbejder. Med andre ord skal restgruppen uddannes til arbejdsmarkedet. Højskoler vil være velkomne til at byde ind med forløb i den nye fleksuddannelse og bliver også nævnt i udspillet, men det er ikke i den retning, pilen peger. Kritikere vil indvende, at de seneste års krise har været hård ved netop ufaglærte specialarbejdere, og at det ikke er en farbar vej at uddanne flere af dem. Det er tværtimod faglært arbejdskraft, prognoser viser, at der bliver skrigende mangel på. Her vil regeringens svar være, at de nye specialarbejdere kan videreuddanne sig, hvis de kører fast på arbejdsmarkedet. Håbet er, at de efter en kort uddannelse fulgt af erhvervserfaring får mod på og bliver i stand til at komme gennem en erhvervsuddannelse. Det bliver svært for regeringen at skjule, at der ikke findes overbevisende svar på, hvad der skal ske med den femtedel af en årgang, der i dag ikke får en uddannelse efter skolen. Det lysegrønne håb er, at skolereformen på langt sigt vil ruste unge bedre til at klare en uddannelse. Men når den politisk optimistiske retorik, der vil blive knyttet til reformen, forstummer, vil få nægte, at den svarer til at kurere et åbent benbrud med et hæfteplaster. Hvorfor er udspillet forsinket? Ud over det kildne spørgsmål om adgangskrav har det forsinket udspillet, at Finans- og Undervisningsministeriet har været uenige undervejs. Undervisningsministeriets udspil har været tæt på erhvervsuddannelsernes eget, og det har irriteret Finansministeriet. Embedsmændene på pengekassen ser med mistænksomhed på, at Undervisningsministeriets folk danser kinddans med uddannelsessektoren

I deres optik er nogle erhvervsuddannelser mere optaget af at få penge i kassen gennem taxametersystemet og mindre optaget af at få eleverne godt igennem og tænke på samfundets interesser. Derfor har Finansen kæmpet hårdt for at få nogle skarpe økonomiske styringsredskaber med i reformen og at få hånd i hanke med, hvor mange unge der skal tilbydes den nye fleksuddannelse. Og dermed hvad den skal koste.