Guderne – og dem vender jeg tilbage til – skal vide, at den tidligere fødevare- og miljøminister Eva Kjer Hansen (V) ikke nærede den store kærlighed til Dagbladet Politiken. Og den manglende kærlighed var helt gengældt.
Nu sidder Esben Lunde Larsen så i stolen, og han er ikke hvem som helst: Lunde Larsen er landmandssøn, har en bror, der er svinebonde, mens svogeren er dyrlæge og moren har været medlem af Vestjysk Landboforening i 42 år. Så spørgsmålet er, om den nye minister kan se ud over familieinteresserne?




























