Det var intet mindre end en sensation, da Michael Sam for nylig kyssede sin kæreste på direkte tv.
For nogle årtier siden havde det været strafbart, og indtil for få år siden havde det været fuldstændig utænkeligt.
Hvorfor? Fordi Michael Sam kyssede sin mandlige kæreste for at fejre, at han var udtaget som den første erklæret homoseksuelle spiller nogensinde i den professionelle amerikanske footballliga, NFL.
Ikke nok med det: Michael Sam er sort, hans kæreste er en hvid mand.
At øjeblikket blev sendt på den store sportskanal ESPN, og at langt de fleste amerikanere jublede sammen med den sorte mand, er et udtryk for et værdipolitisk skred uden sidestykke i nyere amerikansk historie.
USA har på ganske få år fundamentalt ændret sit syn på homoseksuelles ret til at leve præcis som alle andre amerikanere – til at blive gift, til at arve hinanden og sågar til at udsætte sig selv for livsfarlige hjernerystelser på lige fod med alle andre footballspillere.
Stortalent springer ud: Kan blive første erklærede homoseksuelle NFL-stjerneMichael Sams kys på tv kan ende med at stå tilbage som det symbolske øjeblik, da USA besluttede at gøre op med diskriminationen af homoseksuelle.
Hvorfor skulle Chris dø?
Men det stærke øjeblik står i skærende kontrast til et andet gribende tv-klip, som lige nu går verden rundt via sociale medier.
Det er optagelsen af Richard Martinez, der nærmest desperat af sorg holder pressemøde, efter at hans 20-årige søn, Chris, er blevet dræbt i USA’s seneste masseskyderi.
I det korte klip langer faderen ud efter den magtfulde våbenlobby, National Rifle Association, NRA:
»Hvorfor skulle Chris dø? Han døde på grund af kujonagtige, uansvarlige politikere og NRA. De taler om retten til at bære våben. Hvad med min søns ret til at leve«, spørger Richard Martinez og fortsætter:
»Hvornår vil dette vanvid stoppe? Hvornår vil nok mennesker sige stop for denne galskab? Vi behøver ikke at leve sådan her. Alt for mange er døde! Vi burde sige til hinanden: Ikke en eneste mere!«.
SE KLIPPET HER:Richard Martinez pressemøde
Klippet er et af de stærkeste indlæg i debatten om våben, siden 26 børn og voksne blev skudt i Newtown, Connecticut i december 2012.
I mellemtiden er mere end 16.000 amerikanere dræbt af skud i USA.
Richard Martinez’ opråb minder os om det forbløffende paradoks, at det store værdipolitiske skred, der har fundet sted i USA i det seneste årti, ikke har flyttet et komma i de kontroversielle amerikanske våbenlove.
Om noget er lovene blevet mere liberale, i den forstand at en stribe stater har udvidet borgernes ret til at bære våben, både hvor og hvornår de har lyst.
Imens har både demokrater og republikanere i Kongressen forhalet godkendelsen af en ny chef for USA’s sundhedsstyrelse i mere end et halvt år. Årsag: Den kandidat, Barack Obama har udpeget, Vivek Murthy, har sagt, at han betragter antallet af våben for et alvorligt helbredsproblem i USA. Derfor har våbenlobbyen NRA advaret om, at det vil angribe enhver politiker, der stemmer for at godkende Vivek Murthy.
Når det gælder synet på våben, er USA blevet mere konservativt de seneste fem år.
Paradokset er så meget desto større, som at Obama faktisk har kæmpet mere for at ændre våbenlovene end for at hjælpe de homoseksuelle.
Efter skyderiet i Newtown gjorde præsidenten kampen mod de mest aggressive våbentyper til en mærkesag, og han satte vicepræsident Joe Biden til at samle et bredt flertal for nye love. Initiativet led skibbrud, og intet skete.
Når det gælder kampen for homoseksuelles rettigheder, har Barack Obama ikke på samme stillet sig i forreste række. Ganske vist underskrev han i 2010 den lov, der gjorde det lovligt for soldater at være erklæret homoseksuelle.
Men det var først i 2012, umiddelbart før hans genvalg, at Barack Obama tøvende erklærede sig som tilhænger af homoseksuelle ægteskaber – og først efter at hans stab af rådgivere havde sikret sig, at meldingen ville gavne ham i opgøret med Mitt Romney.
Styret af domstole
I kampen for homoseksuelles rettigheder har Obama ikke formet folkestemningen, men ladet sig forme af den. Hans held har været, at republikanerne fortsat stritter imod og dermed får præsidenten til at se mere moderne ud, end han er.
Hvad er så fællesnævneren mellem de to værdikampe? Måske den, at de begge i høj grad udkæmpes ved domstolene mere end i Kongressen.
Det er nemlig først og fremmest domstolene, der har skabt et jordskred i forhold til homoseksuelle ægteskaber. I den ene stat efter den anden underkender dommerne nu de love, der forbyder homoægteskaber. Og sidste år slog højesteret fast, at gifte homoseksuelle har ret til samme offentlige ydelser som alle andre ægtepar.
Obama lider stort nederlag om våbenloveStik modsat når det gælder våben: Her har domstolene igen og igen underkendt lokale love, der forsøgte at begrænse retten til at eje eller bære skydevåben.
Det hele sker med henvisning til den amerikanske forfatning, men dommernes tolkning af forfatningen afspejler selvsagt samfundets fælles værdier og normer.
Og både når det gælder homoseksuelles rettigheder og retten til at bære våben, ender hensynet til den personlige frihed med at veje tungere end alt andet.
Det er herligt for footballspilleren Michael Sam og hans kæreste, men det er trist for forældre som Richard Martinez, hvis familiemedlemmer betaler den højeste pris for andres frihed.
fortsæt med at læse
