I løbet af de kommende uger vil Facebook passere de første 500 millioner brugere. Dermed ville det være verdens tredjestørste nation efter Indien og Kina - hvis det sociale mødested altså var en rigtig nation, og ikke ' bare' et fænomen på internettet. Det er det amerikanske magasin Time, der under overskriften ' Venner uden grænser' sætter Facebooks kolossale vækst i et globalt perspektiv. I løbet af bare seks år har den 26-årige Mark Zuckerberg skabt en milliardforretning, der har to tredjedele flere brugere, end der bor mennesker i hele supermagten USA. For de faste brugere er det nærmest en del af hverdagen at tjekke sin Facebookprofil for at se, hvad ens ' venner' har bedrevet og lagt ud på deres profil. Det kan være alt fra små chat-beskeder og offentlige betragtninger om alskens emner og sider af livet til mere eller mindre personlige foto, som man i varierende omfang stiller til skue for sine Facebook-' venner'. Facebook er intet mindre end en social revolution, som kommer oven i den i forvejen voldsomme it-revolution, der i løbet af blot et par årtier har forvandlet vores hverdag. »Facebook har ændret vores sociale dna«, mener Time og opsummerer udviklingen således: It-giganten Microsoft gjorde computeren tilgængelig. Google sørgede for, at vi kan finde rundt på internettet. Youtube sørger for underholdningen. Og Facebook binder mennesker i hele verden sammen. Det giver både Facebook en enorm styrke - og risiko for blive kvalt i egen succes. Synes godt om.. Nøglen til Facebooks succes er brugernes begejstring for at dele oplysninger med hinanden. Man kan finde gamle skolekammerater, tidligere kærester og familiemedlemmer, som man ellers ikke ville nå at snakke med. Politikere og kommentatorer bruger også netværket til at udbrede deres tanker, og i alle tilfælde kan brugerne give deres mening til kende ved et enkelt tryk på ikonet ' synes godt om'. Ifølge Time er 28 procent af brugerne over 34 år gamle, og dermed er Facebook et mødested for både helt unge og lidt ældre fra stort set hele verden. Hver måned lægger de mere end 25 milliarder stykker information ud på Facebook. Og med 48 milliarder unikke foto er det samtidig verdens største fotoalbum. »Virksomhedens mission er at gøre verden mere åben og forbundet«, lyder det fra stifteren Mark Zuckerberg. Han havde næppe drømt om, at det skulle gøre ham til milliardær, da han i sin tid skabte Facebook for en lille kreds af medstuderende på det amerikanske eliteuniversitet Harvard. Der er store penge på spil Men sammen med dets stigende popularitet voksede også indtjeningsmulighederne: For når så mange deler personlige oplysninger og følelser med hinanden, kan det også udnyttes kommercielt. Ikke mindst af annoncører, der her får en enestående kilde til målrettet annoncering. Derfor omsatte de omkring 1.400 Facebookansatte allerede i 2008 for over to mia. kroner. Og de er hele tiden på jagt efter nye indtægter, hvilket imidlertid hurtigt kan skabe konflikter med brugerne. For nylig indførte man eksempelvis den såkaldte Open Graph, der går ud på, at en virksomhed - f. eks. forlaget Saxo - på sin egen hjemmeside giver Facebookbrugeren mulighed for at give sin mening til kende om en bestemt bog. Det sker ved at trykke på en ' synes godt om'-funktion, som derefter både optræder på forlagets egen hjemmeside, og som automatisk kan overføres til Facebook. På denne skribents Facebookprofil kunne der stå: »Michael synes godt om bog XX på SAXO. com«. Dermed får bogen ikke bare en konkret reklame, men Saxo får også en automatisk henvisning fra Facebook til sin hjemmeside ( den findes ved et enkelt klik). Og Facebook får på sin side en viden om, at denne skribent altså er boginteresseret, hvilket igen kan bruges til at sælge videre til andre annoncører, der ønsker at henvende sig til ' bogsegmentet'. Hvis Facebook kombinerer denne viden med andre oplysninger, som Facebookbrugeren selv har leveret helt frivilligt, kan det pakkes og sælges til annoncører, som dermed får mulighed for en usædvanlig målrettet annoncering. Ifølge Time er Facebook på vej mod 100 millioner daglige ' synes godt om'-tilkendegivelser. Potentialet er enormt. For annoncørerne giver det også andre fordele: Hvis nu en gruppe Facebookbrugere har markeret, at de ' synes godt om' den pågældende annoncørs produkt, så kan annoncøren - via Facebook - sende en annonce ud til alle disse brugeres Facebookvenner med en besked om, at de har en navngiven ven eller flere, der anbefaler dette produktet. Vel vidende, at man jo er mere tilbøjelig til at lytte til sine venners anbefalinger end til en klassisk reklame. Hvor går grænsen? Men hvor langt kan Facebook gå i forhold til at udnytte dette ocean af viden om alle os knap 500 millioner brugere? Og var det i orden, da man i sin tid gjorde det muligt for alle at google sig til et indkig i alle Facebookbrugeres venner og sågar se deres foto ( indtil det igen blev stoppet, bl. a. efter at en lettere selskabeligt overrislet Mark Zuckerbergs egne fotos pludselig kunne ses af alle)? Hvor går grænsen for Facebooks håndtering af brugernes oplysninger? Facebook ved det helt tydeligt ikke selv. Efter voldsomme protester fra brugerne måtte Mark Zuckerberg så sent som i onsdags indrømme, at Facebooks regler er så indviklede, at brugerne ikke kan finde ud af dem. Og at det derfor skulle være lettere selv at kontrollere, hvad ens oplysninger bruges til. Men vreden er allerede stor. Søgemaskinen Google har siden årsskiftet registreret en fordobling i antallet af søgninger på, hvordan man kommer ud af Facebook. Og ifølge Computerworld opfordrer en enkelt gruppe kritikere ligefrem til at gøre dagen i dag til ' Meld Dig Ud Af Facebook'-dag. I en artikel om, hvorvidt der overhovedet findes et alternativ til Facebook - et fristed for ' Facebookdiasporaen' - minder Computerworld om, at det før er gået hurtigt ned ad bakke for populære netsteder som Friendster, MySpace og Xanga. Derfor så Mark Zuckerberg heller ingen anden udvej, da han i onsdags forsøgte at komme de utilfredse brugere i møde. Men fristelsen til igen at forsøge at flytte grænser er stor, og derfor står Mark Zuckerberg i et dilemma: Han kan gå efter pengene og satse på, at de snart 500 millioner brugere slet ikke kan undvære Facebook, fordi deres ' sociale dna' er forandret. Eller han kan modstå fristelsen, fordi han ved, at Facebook ellers kan blive kvalt i sin egen succes. Indtil videre har han tumlet lidt rundt mellem de to muligheder.