Blandt de ting, der fangede min opmærksomhed under mit ophold i De Forenede Stater, var der ikke noget, der gjorde stærkere indtryk på mig end ligheden i de sociale vilkår«, skrev den franske historiker og tænker Alexis de Tocqueville, efter at han i 1830’erne havde rejst rundt i ’det nye land’ og gjort sig sine betragtninger om forholdet mellem lighed og demokrati i storværket Demokrati i Amerika.
Entydigt begejstret over det, han så, var han ikke. For i Tocquevilles univers indebar lighedstanken også en risiko. Eller som dagbladet Informations chefredaktør Rune Lykkeberg skriver i forordet til den danske oversættelse: »Karl Marx mente, at jo større uligheden blev i et samfund, des mere ville folk protestere. Men Tocquevilles indsigt er den modsatte. Jo mere lige et samfund bliver, des mere stiger vreden over uligheden«.
