Det regner fra træerne i Dyrehaven. Det er tågen. Fugten samler sig i dråber på bladene, hvorfra de langsomt glider af og drypper ned på arme, ansigt og ben. Det er omvendt. Normalt søger jeg på en løbetur ly under trækronernes tag, når regnen kommer. I dag bliver jeg våd under træerne.
Tågen ligger tæt i skoven, da jeg ankommer til Eremitageløbet sammen med Præsidenten og hans to drenge. Vi går forkert og ender på lidt af en omvej, men det gør ingenting. Vi har god tid, og det gælder om at gribe eventyret. Vi passerer nogle vilde, langhårede heste.




























