Jeg havde besluttet mig for at skrive noget i min håndflade inden løbet. Ikke noget med sekunder og minutter, men noget vigtigere.
Der skulle stå: »Ellen led. Du lider ikke«. En besked til mig selv. Jeg havde tænkt mig at kigge på hånden under Copenhagen Half, når det gjorde ondt i kroppen, og trætheden truede med at tvinge hastigheden ned. Den besked skulle give mig styrke til at kæmpe videre. Den skulle trylle min selvmedlidenhed væk.


























