Egentlig ville jeg skrive noget om, at jeg lige har løbet maraton i Frankfurt. Jeg ville berette om det afgørende øjeblik ved omkring 28 kilometer, hvor jeg ned ad bakke lod benene løbe og mærkede den lethed, jeg forgæves ledte efter gennem de første to tredjedele af løbet. Derfra så jeg mig ikke tilbage. End of story.
Men så skete der noget andet. Et billede poppede op på min computerskærm en travl morgen, hvor min datter Alice ikke gad have tøj på.


























