Regeringen har på ny måttet bøje sig for de konservatives stejle linje i det dramatiske efterspil efter sidste års borgerlige landbrugspakke, men det er stadig helt uklart hvor dybt.
Miljø- og fødevareminister Esben Lunde Larsen (V) accepterede onsdag, at der skal laves nye tiltag, der reducerer udledningen af kvælstof til naturen i de kommende to år, men med bevidst udmåling af sproglig elastik talte han om at »imødekomme« de konservatives krav og ikke for eksempel om at »indfri« dem.


























