Lyt til artiklen
»Byens lys, der tændes, Chaplins gamle film/ myretu’n er med sit bedste smil/ Helt til horisonten sti'r og synker ild’n/ selv en storby har sin sexappeal// Her lever vi i skorstensskoven/ med milevidt fra bryn til bryn/ en jungle til men’skenes sovende børn/kravl op og kig ud over byen// Bag alle disse bål, der flammer/ med lysreklamers kolde lyn/ er kampe og skæbner og jammer og ondt/ alli’vel så elsker vi byen//«.
Sådan lyder de første vers i Poul Henningens revyvise ’Byens lys’. PH – lysmageren (og lampemageren) – elskede lyset og oplysning. Men han forstod om nogen også, at lyset ikke kunne eksistere uden mørke.
