Ved SF’s fest efter folketingsvalget sidste efterår var stemningen mærkelig fortættet, som ved et sejrsgilde hos en armé, der lige har vundet en træfning, men mistet en hel division på slagmarken.
En ærbødig respekt for de mange faldne fra folketingsgruppen iblandet en forventningsfuld glæde fra de overlevende. Nu skulle de vise, at de store tab ikke var forgæves, og sikre folkesocialismen en ny indflydelsesrig æra i regering. Siden gik turen op i tårnet og ned ad bakke, og den kontante evaluering af SF’s første måneder som regeringsparti er, at det har været en skuffelse. Partiet har mistet sin klare profil og er faldet igennem på personalesiden.




























