Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

sandheder. Harald Blåtands tekst på Jellingestenen har haft afgørende betydning for, hvad vi opfatter som sandheden om Danmark og det at være dansk.
Foto: Tobias Selnæs Markussen (arkiv)

sandheder. Harald Blåtands tekst på Jellingestenen har haft afgørende betydning for, hvad vi opfatter som sandheden om Danmark og det at være dansk.

Bo Lidegaard
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Når vi tror, at sandheden er hugget i sten

Mindre regulering, lavere skat og en mindre offentlig sektor er ikke eviggyldige sandheder.

Bo Lidegaard
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Vi fører politik efter, hvad vi tror er eviggyldige sandheder.

Og vi bruger historien til at bevise, at de er det. Men historiens erfaring er, at sådanne sandheder ikke er sande – og at vi har en skræmmende evne til ikke at se det, der er lige for øjnene af os, fordi vi lader os styre af forudfattede meninger.

Det er ikke noget nyt. For eksempel har en kort tekst hugget i sten for mere end tusind siden været et omdrejningspunkt i dansk politik lige siden. Ikke fordi den siger noget sandt. Men fordi vi har læst sandheder ind i den.

Engang mellem 960 og 985 rejste kong Harald en runesten i Jelling. Det står som bekendt hugget i stenen, som er kaldt Danmarks dåbsattest: Harald konge bød gøre disse runer efter sin far Gorm og sin mor Thyra, den Harald som vandt sig al Danmark og Norge og gjorde danerne kristne.

Det er en af de ældste tekster, vi kender på dansk, og den har haft kolossal betydning lige siden. Det har den, fordi vi gennem de forløbne godt tusind år har læst den som en grundlæggende sandhed om tre – for os – afgørende spørgsmål: Hvis er magten? Hvad er Danmark? Og hvad tror vi danskere på?

Kong Haralds hensigt er ikke til at tage fejl af: Han vil dokumentere, at han er retmæssig arving til magten efter Gorm den Gamle og dronning Thyra. Dernæst ville han slå fast, at han var konge for hele Danmark – og at det var ham, der bestemte troen.

Udtrykt mere politisk er de tre budskaber, at Harald har ret til magten, at hans myndighed omfatter hele riget – og at han også er øverste instans, når det gælder trosspørgsmål.

At Harald har ønsket at mejsle disse forhold i sten, er ikke svært at forstå. Det interessante er, hvordan de er blevet læst og udlagt i de mere end tusind år, der siden er forløbet.

Det første punkt er måske mest enkelt. Trods alle omskiftelser i land og rige sidder kong Haralds fjerne efterkommere stadig som retmæssige konger og dronninger i kongeriget Danmark. Men selv om titlen er den samme, er stillingsbeskrivelsen det ikke. Sproget snyder. Magtens vilkår er foranderlige.

Det bliver endnu mere tydeligt med Jellingestenens næste udsagn: Kong Harald vandt sig hele Danmark og Norge. Hvad betyder det? Intet spørgsmål har fyldt mere i dansk politik siden, og vi har til alle tider været tilbøjelige til at mene, at det Danmark, Harald nævner, er netop det Danmark, vi selv ser som det ideale.

Intet har vi debatteret mere intenst, og vi har ført vore krige over udlægningen af svaret. Vor grænse til Tyskland er resultatet af en uendelig langsommelig og blodig proces for at nå den erkendelse, at der ikke findes en højere sandhed om dette delikate spørgsmål.

Svaret havde intet at gøre med, hvilke landsdele der indgik i det kongerige, Harald underlagde sig, men med et delikat politisk kompromis, der tog afsæt i de mennesker, der aktuelt lever og virker i grænselandet.

Bedre er det ikke med den kristendom, Harald tog monopol på. Spørgsmålet er, hvad der ligger i at være kristen i Jellingestenens forstand.

Rigtig meget tyder på, at kristendommen – længe før nogen havde tænkt på Harald – kom til Danmark gradvis og fra flere steder, sådan som det også er naturligt for et vikingesamfund med tæt kontakt til resten af Europa.

Når vi siden har valgt at udlægge det sådan, at kristendommen blev indført af kong Harald, hænger det sammen med senere tiders ønske om at slå fast, at danerne ’altid’ har været et kristent folk samlet i en kristen statskirke.

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Få fuld adgang om mindre end 2 minutter

De hurtigste bruger mindre end 1,3 minutter på at blive abonnent

Bliv abonnent for 1 kr

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden