Betongrafik. Den oprindelig 360 meter lange skibssætning er optegnet af store betonfliser i engen. Foto: Joachim Adrian.

Betongrafik. Den oprindelig 360 meter lange skibssætning er optegnet af store betonfliser i engen. Foto: Joachim Adrian.

Kultur

Beton giver Jellingestenen fordums storhed tilbage

Et monumentalt hegn har oprindeligt indrammet gravanlægget. Det er nu støbt i beton.

Kultur

Jesus er ikke hjemme i dag. Himlen er overskyet, og lyset er så diffust, at man knap kan ane et mønster i den store Jellingstens overflade.

I dagens lys er den blot en 10 tons svær granitblok i glas og ramme. Men det er heller ikke Jesus fra passet, jeg er kommet for at se til, men det enorme landskabsanlæg, han oprindelig blev stillet ind i.

Det blæser over Jelling. Mælkebøtter, djævelsbid og græs føjer sig fladt omkring gravhøjene ligesom de grå hår om mit baghoved. Vinden kommer fra syd op ad bakken fra Fårup Sø og den vej, vikingerne i midten af 900-tallet ankom til det høje plateau for at anlægge Danmarks første landskabsmonument.

Forhistorisk hegn tegnet i beton Arkæologer har i årevis gravet i jorden omkring gravhøjene og undret sig over, hvor få spor her var. Indtil man for syv år siden nåede langt nok væk og opdagede, at der med faste mellemrum lå spor af tykke egetræspæle i mulden.

Da billedet blev samlet, viste monumentet sig at være egyptisk af skala. Et 3-4 meter højt palisadehegn på 360 meter gange 360 meter har indrammet det rombeformede gravanlæg med Nordhøjen præcist placeret i midten.

Foto: Aarhus Cementvarefabrik

Dets storslåede skala har landskabsarkitekten Kristine Jensens Tegnestue sammen med kunstneren Ingvar Cronhammar nu tegnet op i beton på baggrund af en donation fra A.P. Møller Fonden.

Baseret på den seneste arkæologiske forskning er flere nye lag af historien trukket frem i landskabet. For at vise udstrækningen af det oprindelige gravmonument er veje således blevet lagt om, huse revet ned, træer fældet og dele af tilstødende marker eksproprieret og omlagt, så området ad åre kan samle sig i en stor, indesluttet eng.

Med rammen i beton er formatet af monumentområdet i Jelling blevet helt tydeligt, og oplevelsen af det er ganske forandret.

Man mærker historiens vinde i det jellingske parkanlæg, hvor også naturen nu langsomt er ved at indtage den form, landskabsarkitekterne har tiltænkt.

Jellingestenens historie
Harald Blåtand var ikke blot et godt menneske, der sørgede for at ære sine forældre med et passende gravmæle. Han var en entreprenant herre, der sørgede for at konsolidere sin magt med solide bygningsanlæg. Senere blev det til ringborgene, en udvidelse af volden mod syd på grænsen til det enorme tyskromerske rige og en bro ved Ravninge Enge.

Med anlægget i Jelling blev han en konge, der synes at have haft travlt med at demonstrere sin magt og adkomsten til den. Han var den første, der underlagde sig hele landet og Norge med, hævder han på Jellingstenen. Derfor lod han måske det gigantiske anlæg bygge på plateauet tæt ved hærvejen, på samme måde som store firmaer i dag placerer deres domiciler langs motorvejene, for nemheds og ikke mindst for synligheds skyld.

Ved i vinteren 958-59 at bygge et gravmæle på størrelse med 20 fodboldbaner indrammet af et svært palisadehegn og udformet som et 360 meter langt vikingeskib markeret af menneskehøje oprejste sten uden om en 60 meter bred gravhøj over sin fader kong Gorm den Gamle demonstrerede han, at han ikke blot var en hvilken som helst storherre, men den retmæssige arving til kongetronen.

Symbolikken i anlægget har givet været af indenrigspolitisk karakter. Han talte højt for at sikre, at alle forstod hans budskab. Men allerede dengang var symbolpolitik noget, der lynhurtigt kunne flyve over grænser og skabe vrede i udlandet.

Anlægget var nemlig ikke mere end seks år gammelt, da hele dette hedenske skuespil tilsyneladende viste sig mindre opportunt i forhold til den mægtige kristne nabo mod syd.

Kongen skyndte at omvende sig til kristendommen og tøvede ikke med at slette de fleste spor af sin hedenske symbolik. Stenene, der aftegnede skibet, har man sandsynligvis væltet ned og dækket med jord, og endnu en gravhøj blev opført mod syd, hvor den breder sig ud over det oprindelige skibs linjer.

Mellem de to høje rejste Harald en kirke, hvor han genbegravede sin far foran alteret, og nøjagtig midt mellem de to høje lod han runestenene opføre. Den lille sten fortæller, at Gorm rejste den over sin ædle hustru, Thyra, og den anden, at Harald rejste den over både sin moder og sin fader, og at han i øvrigt lige var manden, der havde erobret både Danmark og Norge og gjort befolkningen kristen.

Med andre ord, som man kunne forstå i udlandet, Harald var en helvedes karl og tilmed meget kristen. Sådan stadfæstede han i Jelling med en radikal pragmatisk fornemmelse både en kontinuitet, en historisk tyngde og et klart udenrigspolitisk symbol.

De rester, man har fundet af palisadehegnet viser ingen tegn på vedligehold. Det stod højst en enkelt generation, og Harald har sikkert ladet det fjerne eller forfalde ved ombygningen til et kristent mausoleum.

Som tænderne i kæften på en olding
Kristine Jensens Tegnestue og Ingvar Cronhammar har fornuftigvis undladt at genopføre palisadehegnet i dets helhed. Deres indgreb fører ikke anlægget tilbage til en bestemt tids fremtoning, men dets oprindelige udstrækning og skala er blevet markeret som en linje i landskabet. Ikke i vikingetidens almindeligste byggemateriale, egetræ, men i et af vor tids mest almindelige materialer, i beton i en siennasandfarve.

Materialet lyser kraftigt op på den grønne baggrund og viser med tydelighed, hvor anlæggets indenfor og udenfor er – uden at der sættes nye tærskler i landskabet. Fugle, hunde og mennesker passerer frit gennem.

Pælene står blege og let gådefulde, ranke som fastfrosne gespenster i marmor og spredt som tænderne i kæften på en olding.

Linjen er skubbet 1 meter ud for ikke at stå i vejen for eventuelle fremtidige arkæologiske undersøgelser af det oprindelige hegn. Og der var hverken budget til eller mening i at lave en fuldstændig genopførelse, så i stedet har man nøjedes med at rejse enkelte pæle af den formodede højde på 3-4 meter og udvalgt deres placering i hegnet ved hjælp af terningekast.

Rytmen og variationen trækker i benene. Jeg får lyst til at opleve dem i alle kombinationer af fortætninger og mellemrum og skridter snart hele perimeteren af, så vidt gårde eller butikscentre ikke står i vejen.

Indgrebet har helt forandret oplevelsen af monumentområdet i Jelling. Fra at være et indeklemt monument med den sluttede tunge form i den romanske kirke uden hverken tårn eller spir nedsunket mellem to store formummede gravhøje og med de svære runesten ved sin side er der pludselig kommet åbenhed, luft og udstrækning til anlægget.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Jelling har fået lunger, man trækker vejret frit frem for at putte sig.

Palisaderne sætter en ny grænse mellem inde og ude, men fremkalder dermed også hele det smukke agerlandskab uden for parken som noget andet.

Den skrå afskæring af pælene er ikke blot dramatisk og voldelig; den får dem også til at pege opad mod himlen, så rummet mellem himlen og engen aftegnes. Der er simpelthen kommet et nyt ophøjet rum til Jelling.

Ved hjælp af betonplader på 2 x 1 meter lagt ned i græsset er skibssætningen også blevet optegnet. I stævnen hæver enkelte af dem sig let over jorden. Der er en anelsesfuld romantisk kraft på spil; den fastholder ruinen og fastfryser mindet om fortiden, uden at det virker decideret besværgende. Det læner sig i vid udstrækning op ad arkæologisk videnskab og pædagogik, men udelukker ikke, at folk med en postmoderne asetro også kan føle sig styrket.

Et billede, man kan spejle i vor tid

Det er da også et påfaldende tilfælde, at den ny kraft, parken omkring monumentområdet indgyder vores store nationalsymbol, der for længst er udråbt af Unesco til verdensarv, udfolder sig, samtidig med at vikingetiden oplever fornyet international interesse med en gigantisk udstilling på British Museum og en populær canadisk-irsk tv-serie, ’Vikings’.

I den brydningstid, hvor Danmarks kongerige fødtes, finder man et billede, man kan spejle i vor tid, hvor globaliseringen atter giver udfordringer om, hvordan grænsedragninger mod eller den større tilslutning til EU og omverdenen skal finde sted.

Første etape af denne genrejsning af monumentområdet i Jelling blev indviet allerede i efteråret, men det er først nu, det er begyndt at vokse til, og i løbet af sommeren vil nordsiden af palisadehegnet blive færdiggjort, men der går mange år, før engens tiltænkte tæppe af græs og timian har taget over.

LÆS OGSÅ

Lige nu folder alskens vilde vækster sig ud, og ukrudtet er bare en del af den charme, der uomgængeligt fletter sig ind og ud af planen som historiens mange samtidige lag.

To diger har således siden 1400-tallet omkredset nordsiden af skibssætningen og sikkert markeret den tids grænse mellem mark og monument. Digerne har fået lov at overleve, og netop nu lyser de op i engen som stærkt kulørte striber fyldt med gule mælkebøtter og bellis.

Sådan løber lige fra Harald Blåtands første færd forskellige interesser, tider og pragmatiske forhold gennem anlægget, og i genoptegningen giver det sig også udtryk i nogle herlige sammenstød med den samtidige by.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

A.P. Møller Fonden har bekostet en omfartsvej, så de vejbaner, der tidligere løb syd og vest om gravhøjene nu er afskåret og omlagt til stier. Men en snip af en knaldgul rapsmark skærer alligevel spidsen af anlæggets nordvestlige hjørne, og selv om man mod syd har kunnet fjerne flere bygninger, fletter bebyggelser sig ind og ud af anlægget i både øst og vest.

Alle disse abrupte overskrivninger og forhåndenværende løsninger er vældig charmerende og, om man vil, sigende for den danske nationalkarakter i mere end tusind år.

Hele vestsiden tilbagestår at blive optegnet, men det er også her, det moderne Jelling fletter sig mest ind over det oprindelige anlæg. Man sætter heldigvis ikke samtiden helt til side for fortiden, men jeg må konstatere, at Jelling med parkanlægget har fået en ny fordums storhed, som alle inklusive turisterne kun kan glæde sig over.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden

Annonce