I den tilbagevendende diskussion om embedsmændenes rolle i den moderne forvaltning er der tre ting på spil. Mindst.
For det første spørgsmålet, om den rådgivning, topembedsmændene giver deres ministre, skal være tilgængelig også for Folketinget – og pressen. Det kan den i sagens natur ikke være. Hvis ikke ministerens toprådgiver kan præsentere sin minister for både argumenter for og imod en beslutning og rådgive skarpt og kritisk om ministerens politiske initiativer, lever embedsmanden hverken op til sin rolle som ministerens rådgiver eller til offentlighedens forventning om, at embedsmanden skal være saglig og uhildet.




























