Hvis der er noget, den nye statsminister, Lars Løkke Rasmussen (V), ikke har brug for, er det gode råd. Og hvis der er ét sted, han ikke vil se efter dem, er det i disse spalter.
Ikke desto mindre grund er der til at holde skarpt øje med de benspænd, de fire borgerlige partier lægger ud for hinanden. Vel at mærke ikke for at drille eller hente taktiske fordele, men fordi de vil definere den borgerlige politik – og dermed forskellen på, om den bliver mest konservativ, liberal, velfærdspopulistisk – eller bare flimrende.




























