Lyt til artiklen
Det er med oplæg til nytænkning af dansk udenrigspolitik ligesom med solformørkelser: De kommer med uregelmæssige mellemrum. Hver gang lidt overraskende, men alligevel med en vis forudsigelighed for den, der kan læse tegnene i sol og måne. Når de indtræffer, skaber de opmærksomhed, men den er ikke af blivende karakter. Næste dag står solen op som sædvanligt, og hverdagen indfinder sig igen.
Rigtig meget i dansk udenrigspolitik giver sig selv. Ikke sådan at forstå, at der ikke foreligger et valg eller prioriteringer. Det gør der naturligvis altid. Men når det gælder hovedlinjerne i dansk udenrigspolitik, er alternativerne ikke fristende. Det er også erfaringen fra de sidste 15 år, hvor skiftende regeringer har forsøgt.
