En af min barndoms yndlingsbøger var den om Kalle Kæk. Den handler om en dreng, der har gang i en række driftige bytteforretninger, hvor mærkelige ting byttes med andre, der er endnu mere overraskende, men som dog følger en egen logik. Det giver mening, at Kalle bytter sig til en gravko for at hjælpe en flodhest, der har ondt i tanden og skal have trukket den ud.
Bogen har et tilbagevendende tema, som bliver Kalle Kæks refræn, når en byttehandel er gennemført: ’Sket er sket, verden går stadig fremad, og man skal ikke lade sig kyse’.




























