På forsiden af det nyeste Harvard Business Review står der med store røde bogstaver: ’De nye konkurrenceregler’. Og nedenunder er tre punkter fremhævet med gult: ’Vær paranoid. Forstyr dig selv. Kæmp om talentet’.
Jeg kiggede på overskriften og bladrede om til artiklen, der er skrevet af tre store navne fra McKinsey. Først blev jeg bare træt, men så tog irritationen over. Lige siden jeg begyndte at følge med i den slags – for over 20 år siden – har folk hævdet, at verden bliver mere og mere konkurrencestyret.






























