Se, det er en lille and. Den siger ’rap rap’. Og dér, hvad er det, jo, det er hund. Kan du gætte, hvad den siger? Den siger ’vuf vuf’«, sagde bibliotekaren. Min datter på seks måneder var tydeligvis imponeret over bibliotekarens dyreimitationer. Omvendt sad jeg tilbage med en følelse af dyb desillusion, længe før bibliotekaren nåede til katten, frøen og aben.
Fem minutter før havde bibliotekaren banket på vores hoveddør, og inden jeg vidste af det, sad hun i stuen med min datter på skødet og pegede på dyrene i bøgerne.



























