Danmarks Radio skar sidste år stærkt ned på danskproducerede tv-programmer til børn. En gennemgang af DR’s public service-redegørelse viser, at andelen af danskproduceret børne-tv er faldet fra 43,5 procent i 2008 til 33,4 procent i 2011. I april udtrykte flere af dansk børnefjernsyns sværvægtere, herunder Sebastian Klein og tidligere programchef for DR’s Børne- og Ungdomsafdeling Mogens Vemmer, også bekymring over måden, tv-kanalen Ramasjang havde udviklet sig på. Dengang lød kritikken: Der er alt for få danskproducerede børneprogrammer på DR og alt for mange eftersynkroniserede, billige serier og tegnefilm fra udlandet. DR havde sagt ja til at lave Ramasjang på et tidspunkt, hvor de ikke var i stand til at løfte opgaven. Lige så hurtigt som armene var kommet op ved Ramasjangs fødsel i 2009, røg de nu ned igen tre år efter. LÆS OGSÅKritik: Ny børnekanal løser ikke DR's problem med børne-tv Det er ikke kun arrogant, men også ude af trit med virkeligheden, når udenlandske, eftersynkroniserede tegnefilm fremstilles som fordummende billigt bras, mens de originale dansksprogede programmer repræsenterer en gedigen kulturel og faglig stimulering af de små. Selvfølgelig har DR en forpligtelse til at vise noget dansk børne-tv, der tager udgangspunkt i den hverdag, danske børn oplever, så sendefladen ikke kun fyldes med temaer om Halloween, Thanksgiving og St. Patricks Day. Men virkeligheden er, at de udenlandske produktioner ofte er langt bedre end de danske for den yngste aldersgruppe. Ikke et ondt ord om Bamse og Kylling, Nana og Vinterbyøster, men det er, som om dele af det kreative miljø, der skal skabe det nye børnefjernsyn, er blændet af en nostalgisk romantisering af de klassiske programmer, som blev til i en tid, da DR vitterlig var blandt verdens bedste til at producere børnefjernsyn. Og mens der er blevet dvælet ved det gamle, har udlandet i den grad rykket.
Det er blevet tydeligt, at den særstatus, som børne-tv engang nød godt af i DR, ikke længere er gældende. Mens Bamse og Kylling fyldte min barndom med sproglige vendinger som tihvertifald og molodi på DR, lærer min datter i dag at sige goddag og farvel og tælle til 10 på kinesisk og engelsk ... på kanalerne Nickelodeon og Disney Junior! I takt med at Ramasjang mere eller mindre har ignoreret de helt små i sendefladen – især dem under seks år – for at nå så bred en aldersgruppe som muligt, har flere børnefamilier zappet videre til nye børnekanaler, hvor der er kvalitetstilbud til de helt små, som er niveauer over det, som Ramasjang har fyldt programoversigten med. Derfor er det også opløftende, at DR engang i det nye år vil splitte Ramasjang i to kanaler. Fremover kan de 3-6-årige se Lille Ramasjang, mens de 7-11-årige får Ramasjang. Målet er at få en skarpere, mere aldersorienteret børnekanal med både danskproduceret og internationalt børnefjernsyn. Og den gode nyhed er, at der allerede findes en del kvalitetsprogrammer på de internationale hylder – også fra Ramasjangs to konkurrenter, Disney Junior og Nickelodeon – som DR kan være bekendt at indkøbe eller lade sig inspirere af, når Lille Ramasjang går i luften. LÆS OGSÅRamasjangchef: Børne-tv er ikke godt nok Tag bare den amerikanske tegnefilmsserie ’Dora The Explorer’, hvor hovedpersonen, Dora, enten skal bygge noget eller gå et særligt sted hen. På vejen interagerer hun med de små seere og stiller dem løbende spørgsmål om, hvorvidt hun skal hoppe, svømme eller klatre. Programmet bevæger sig i et roligt tempo, hvor de alleryngste kan følge med. Derudover er det også sprogligt stimulerende, fordi der ud over danske bruges engelske og spanske gloser om genstande, som optræder i tegneserien. Pendanten til ’Dora The Explorer’ er ’Ni Hao Kai-Lan’, hvor børnene i stedet lærer kinesisk.
