Egentlig var det ikke en nyhed. Der var da heller ingen dagblade, der gjorde en stor historie ud af det. Men det bliver historien ikke mindre af: 'Fjernsyn og computer fylder fem gange så meget som motion i børns hverdag', lød overskriften på den undersøgelse, Rockwool Fondens Forskningsenhed offentliggjorde forleden. Med pressemeddelelsen fulgte en 12-siders gyser, der nådesløst oprullede den hverdag, mange børneforældre kun kender alt for godt: Børn er storforbrugere af tv-programmer og computerspil. To ud af tre dyrker ikke motion hver dag. Hver tredje får for lidt søvn. Hver tiende spiser ikke morgenmad. Blandt de 7-11-årige er hele 16 procent overladt til sig selv i mere end tre timer på hverdage - og føler sig derfor alene. Og som der konkluderende stod i Rockwool-forskernes gyserfortælling: »7-11-årige, der ikke dyrker motion og tilbringer meget tid alene, har markant større risiko for at trives dårligt end deres jævnaldrende skolekammerater. 12-17-årige, der springer morgenmaden over og tilbringer for meget tid alene, har markant større risiko for dårlig trivsel. Og de 12-17-årige, der undlader at spise morgenmad, og som samtidig bruger for meget tid på tv og computer, har ligeledes stor risiko for at trives dårligt«. LÆS OGSÅFor meget skærm og for lidt motion går ud over børns trivsel Når man har med denne type undersøgelser at gøre, skal man naturligvis altid holde sig for øje, at gennemsnitsbarnet ikke findes. Når forskerne oplyser, at de 7-11-årige bruger lidt over to timer af en almindelig skoledag på at spille computer og se tv, og at de på en tilsvarende hverdag bruger 19 minutter på at løbe rundt og være aktive, er der tale om gennemsnitstal. Mens nogle ser tv i færre timer, er der andre, der ser tv i rigtig mange timer.
Så mens man i nogle familier må lægge vanerne drastisk om, kan man i andre måske klare sig med mindre justeringer. Som samfund kan vi imidlertid ikke blande os i, hvordan familierne lever deres liv og lægger deres vaner. Men netop fordi der er tale om skolebørn, er vi ikke helt uden muligheder, hvis målet er at få de 7-17-årige til at dyrke mere motion - og dette må være målet. Som et omfattende britisk børnestudie fastslog sidste år, er vi nemlig ved at udvikle »en generation af svæklinge«. Studiet dokumenterede, at det står så sløjt til med børns fysiske formåen, at de må give op over for selv de mindste fysiske strabadser: Antallet af mavebøjninger, som 10-årige kan tage, er på 10 år faldet 27 procent. Armmusklernes styrke er faldet med 26 procent. Antallet af børn, der ikke kan holde deres egen vægt, når de hænger i en ribbe, er fordoblet. Børnenes BMI er det samme som for 10 år siden, men de har byttet musklerne ud med fedt. LÆS OGSÅFemårige spiller digitalt teater Eksemplerne fra det britiske studie er illustrative for pointen, og der er ingen grund til at tro, at det forholder sig anderledes med danske børn. Og når vores unger - som det fremgår af Rockwool-undersøgelsen - bruger over fem gange så meget tid på at spille 'World of Warcraft' som på at spille fodbold eller badminton, bør man vel ikke være overrasket. Det er klart, at forældrene - altså sofakartoflerne, der har endnu mere firkantede øjne end deres børn - kan spille en væsentlig rolle som igangsættere og forbilleder, hvis de kan og vil. Men folkeskolen er nu engang den perfekte arena til en kollektiv løsning, når det handler om børn. Vi er oven i købet i den heldige situation, at en skolereform står for døren, hvor regeringen i sit reformudspil har bebudet, at børnene skal have en »sammenhængende og aktiv skoledag«. Særlig konkret bliver udspillet desværre ikke, når det specifikt handler om fysisk aktivitet. Den eneste konkrete formulering, der indgår, er denne: »Alle børn skal bevæge sig hver dag«. LÆS OGSÅRegeringen vil give skolen frikvarter efter reform Her kan man godt blive nervøs for, at de gode hensigter stopper, for 'at bevæge sig hver dag' kan tolkes på mange måder, specielt hvis man, som det er tilfældet for de voksne inden for uddannelsesverdenen, er opflasket med et traditionelt og fagligt snævert læringsbegreb. Men selvfølgelig bør et moderne læringsbegreb også omfatte løb, langbold og limbodans, og i den samlede læringskurve vil en ny times gymnastik være mere værd end en ekstra dansk- eller matematiktime. Derfor er politikerne også nødt til - allerede nu på forhandlingsniveau - at være mere konkrete og skrive ind i reformen, at »alle børn skal bevæge sig mindst en time hver dag«. Herefter må det naturligvis være op til skolerne selv at finde ud af, om de vil løbe 3.000 meter i matematiktimerne for at måle pulsslag og regne sig frem til klassegennemsnittet, eller om de vil give den gas til gammeldags kaptajn Jespersen-gymnastik. Bare de bevæger sig. Forskningen er entydig: Mere motion hver dag giver sundere børn, gladere børn og ja, det er ganske vist: klogere børn. Nu mangler vi bare, at politikerne sender børnene op i ribberne.
