Lygten Skole på Nørrebro er en kristen friskole, men her går både muslimske og kristne elever i klasse sammen.
Foto: Andreas Haubjerg

Lygten Skole på Nørrebro er en kristen friskole, men her går både muslimske og kristne elever i klasse sammen.

Poul Aarøe Pedersen

Darwin er oppe mod Gud i undervisningen på kristne friskoler

Selv om forkyndelse og religiøse perspektiver på undervisningen fylder en del i de religiøse friskoler, mener politikere og eksperter ikke, at det er et problem.

Poul Aarøe Pedersen
FOR ABONNENTER

Vi er til biologitime i 8. klasse på en kristen friskole. Bag katederet fortæller børnenes lærer om Charles Darwin, om evolutionslæren og den naturlige selektion.

Mens undervisningen skrider frem, går det op for de nysgerrige elever, at man faktisk kan give en ren naturvidenskabelig forklaring på, hvorfor verdens planter og dyr ser ud, som de gør.

Det er vel ikke forbudt at fortælle eleverne, at der er flere teorier om den samme virkelighed.

Men pludselig tilføjer læreren noget. Nemlig at ikke alle regner Darwins lære for at være den eneste forklaring, men at der også findes andre fortolkninger af, hvorfor verden ser ud, som den gør.

Eksempelvis forskellige former for kreationisme – altså troen på, at verden er skabt af en særlig guddommelig kraft. Ja, ligesom eleverne kender det fra skabelsesberetningen i Bibelen, som jo er Guds ord.

Biologitimen i 8. klasse er et tænkt eksempel. Men det kunne lige så godt foregå i et klasseværelse i virkeligheden, og det er der ikke noget problem i, mener sekretariatschef i Foreningen af Kristne Friskoler Hans Jørgen Hansen.

»Det er vel ikke forbudt at fortælle eleverne, at der er flere teorier om den samme virkelighed. Når man i samfundsfag skal fortælle om det politiske, vil man jo også fortælle, at nogle går ind for liberalisme, mens andre er til socialisme. Sådan er det. Videnskab er ikke eksakt – videnskab er altid en undersøgelse af, hvor vi er lige nu i videnskaben. I USA findes der universiteter, som arbejder med kreationisme, og der er flere videnskabsfolk, som siger, at de er usikre på, hvor gammel Jorden er«, siger Hans Jørgen Hansen til Politiken.

Han mener, det er en helt central del af friskolernes virke, at de kan sætte deres eget præg på undervisning og dagligdag. Så længe de kristne friskoler følger fælles mål, og så længe undervisningen står mål med undervisningen i folkeskolen – »og det gør den«, siger han – så ser han intet problem i, at man som religiøs skole sætter sine værdier igennem.

Det er faktisk hele pointen med friskolen, mener Hans Jørgen Hansen:

»At der så på nogle skoler er flere kristendomstimer, og at man i en biologitime – når man først har fortalt om, hvordan evolutionsteorien er –også snakker om, at Bibelen har en anden udlægning, hvori det hedder, at Gud har skabt Jorden, ja så er det dét, der er forskellen på en folkeskole og en friskole. Det er derfor, vi har friskoler«.

Nej, Darwin er ikke fuld af vrøvl

Politiken har forelagt samme tænkte eksempel for to skoleeksperter, der begge har beskæftiget sig indgående med friskoleloven, og de mener heller ikke, at en biologilærer, der pludselig perspektiverer sin undervisning med skabelsesberetningen, nødvendigvis udgør et problem:

»Fagene i de religiøse friskoler skal stå mål med fagene i folkeskolen. Men dette gælder ikke det idémæssige grundlag, hvor man har lov til at præge undervisningen i en bestemt retning og inddrage elementer, som man ikke ville tillade på samme måde i folkeskolen«, siger Ove Korsgaard, professor emeritus ved DPU, Aarhus Universitet.

»Jeg mener naturligvis, at alle skoler skal undervise i evolutionslæren. Men at man som lærer fortæller, at man gennem tiderne har haft en anden opfattelse af, hvordan verden er blevet skabt, og at man også kan forstå skabelsesberetningen som en mytisk udlægning af, hvordan verden er skabt i tidernes morgen, bør ikke være et problem«, tilføjer han.

Brian Degn Mårtensson, der er ph.d.-fellow ved Aarhus Universitet, er enig:

»Hvis man underviser loyalt i forhold til Darwins teorier, kan jeg ikke se noget problem. Problemet ville opstå, hvis man, med den autoritet man har som lærer, siger, at Darwin er fuld af vrøvl, og at skabelsesberetningen er den endelige sandhed. Det biologifag, vi har i folkeskolen – og som friskolerne skal stå mål med – baserer sig på en naturvidenskabelig tænkning. Det kan man ikke lave om. Men man kan sagtens perspektivere og sige, at der findes andre, religiøse udlægninger. Det vigtige er, at der er vandtætte skotter mellem naturvidenskab og bibellæsning«, siger Brian Degn Mårtensson.

Hvad, er der forkyndelse?

Lige før jul kunne Politiken fortælle, at et flertal på 54 procent af danskerne vil forbyde religiøse friskoler. Meningsmålingen fra Megafon viste, at kun 31 procent fremover vil beholde muligheden for at drive friskoler baseret på religiøse værdier. Det er imidlertid yderst vanskeligt at finde kilder i det politiske Skoledanmark, der er enige med dette flertal i befolkningen.

Selv i de partier, der historisk og ideologisk burde være mest rundet af religionskritik – nemlig Enhedslisten og SF – er der opbakning til religiøse skoler.

Især Enhedslisten bakker betingelsesløst op:

»Religiøse friskoler er en del af vores friskoleverden. Det er rigtigt, at vi på mange måder er et parti, der lægger vægt på, at det store flertal af vores børn går i folkeskolen. Men vi mener absolut, at der skal være mulighed for at danne friskoler – også med religion som værdipolitisk grundlag«, fastslår partiets undervisningsordfører, Jakob Sølvhøj.

Som udgangspunkt er hans ordførerkollega i SF, Jacob Mark, enig. Han mener ligefrem, at det er »en gave for Danmark, at vi har et friskolesystem, hvor man kan drive skoler, der baserer sig på anderledes værdier og pædagogiske traditioner«.

Til gengæld har han nogle forbehold, som i princippet kan få vidtrækkende konsekvenser for især de kristne friskoler:

»Skolen skal være et neutralt sted med fagligt dygtige voksne. Det betyder konkret, at undervisningen skal være videnskabsbaseret, men det betyder også, at forkyndelse ikke skal være en del af skolen. Man skal skille tingene ad. I det øjeblik det bliver forkyndende, hører det i min optik ikke til i en skole«, siger Jacob Mark.

Men forkyndelse er jo typisk en integreret del af hverdagen på de religiøse friskoler – vi taler om religiøse ritualer, som børnene har pligt til at deltage i som en del af den skemalagte undervisning?

»Det kan godt være, du har ret i det, men det er i hvert fald ikke en del af den pakke, jeg mener, der bør være på friskolerne. Jeg mener, man skal kunne bygge en skole på sine egne værdier, og at man gerne må lave aktiviteter, der understøtter disse værdier. Men til skemalagt undervisning hører altså ikke forkyndelse«, siger Jacob Mark. Han vil nu tage spørgsmålet op i den gruppe af politikere, der for nylig har strammet vilkårene for at drive friskole: »Vi må se på, om der er nogle steder, hvor børnene ikke har helle, men faktisk bliver påtvunget at tænke på en religiøs måde eller gøre nogle bestemte ting«, siger han.

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Læs mere

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce