Sidste søndag erobrede den islamiske stats guerillaer Ramadi, hovedstaden i provinsen Anbar i Irak, der næsten udelukkende er befolket af sunnimuslimer. De tilhører den samme gren af islam som Saddam Hussein.
Tabet af Ramadi er ingen militær ulykke. Strategisk set har byen ingen central betydning. IS-guerillaerne kontrollerer Anbarprovinsen, og angrebet på Ramadi var kun et spørgsmål om tid.




























